Lav Donau truer Rumæniens strøm

Ved Cernavoda ved den nedre Donau i Rumænien fører floden omkring 1.600 kubikmeter vand i sekundet. Det er under 40 % af den normale vandføring i juli (Digi24, Bloomberg). For et atomkraftværk er vandstanden ikke et naturbillede, men en driftsbetingelse. Reaktorer producerer strøm ved at skabe varme, og den overskydende varme skal fjernes med flodvand, der pumpes gennem kølesystemerne. Når floden falder for langt, kan pumperne ikke længere køre sikkert. Så må reaktorerne kobles fra. Dermed forsvinder stabil CO2-fattig strøm fra nettet, altså den type elproduktion, der ikke afhænger af vind eller sol.

Rumænien erklærede 31. juli national energialarm for august. Det er et teknisk greb i energisystemet, ikke en forfatningsmæssig undtagelsestilstand (Mediafax). Den fungerende premierminister Ilie Bolojan sagde, at tørken kan bringe omkring 20 % af landets elproduktion i fare (RRI, Agerpres). De svageste timer ligger mellem kl. 20 og 23, hvor solproduktionen falder, mens husholdningerne stadig bruger meget strøm.

Problemet følger floden. Ungarns Paks-værk har halveret produktionen. Bulgariens Kozloduy er sat under særlig overvågning. Som vi skrev i sidste uge (To Brief), havde hedebølgen allerede lukket reaktor 1 på Cernavoda. Siden er situationen blevet strammere.

Sænkede pramme for at redde en reaktor

Cernavodas reaktor 1 blev koblet fra nettet 28. juli. Energiministeriet advarede om, at det ved så lav vandføring kunne beskadige kølepumperne at presse dem videre, og at reparationer i værste fald kunne vare op til et år (Agerpres). Reaktor 2 overlevede en natlig vurdering 30. juli og blev på nettet under skærpet overvågning (Curs de Guvernare, Romania Insider).

For at holde den sidste reaktor kørende afsatte Bolojan 7 mio. lei fra regeringens reserve til akutte arbejder ved et flodknudepunkt opstrøms, så mere vand ledes mod Cernavodas indtagsbassin. Myndighederne drøftede også at sænke metalpramme for at styre hovedstrømmen ind mod værket (Adevarul, Digi24). Rumænien er med andre ord i gang med at ombygge et stykke flod for at holde én atomreaktor i drift.

Samme flod, samme klemme

Ungarn er endnu hårdere ramt. Vandmåleren ved Paks viste -122 cm 30. juli, det laveste niveau registreret dér (kormany.hu). Dagen efter var én reaktor lukket, mens en anden kørte på halv kraft. Produktionen lå dermed omkring halvdelen af værkets kapacitet. Operatøren MVM advarede om, at en fuld nedlukning kunne blive uundgåelig inden for få dage (MVM Paks, HVG).

Bulgariens Kozloduy, der også køles med vand fra Donau, var fortsat i drift, men havde aktiveret reglerne for drift ved meget lav vandstand. Energiminister Iva Petrova kontaktede Serbien om styring af vandføringen gennem dæmningskomplekset Iron Gate opstrøms (24 Chasa). Østrigs største vandkraftproducent, Verbund, oplyste samtidig, at tørken havde reduceret produktionen til 68 % af planen (Kleine Zeitung). Lavt vand rammer altså atomkraft og vandkraft på samme tid.

Hvem betaler, når den billige strøm forsvinder

Når atomkraft falder ud, bliver den erstattet af dyrere kilder. Rumænien ventede et spidsforbrug på omkring 7.300 MW, mens den hjemlige produktion kun lå på 4.000-4.300 MW. Allerede om aftenen importerede landet omkring 1.700 MW, hovedsageligt fra Bulgarien (Profit.ro, EUAlive). Rumænien er dermed skiftet fra eleksportør til elimportør.

Gaskraftværker og batterioperatører vinder, fordi de kan sælge ind i de dyre timer med knaphed. Atomkraftoperatørerne mister indtægter. Leverandører med faste husholdningspriser må købe dyr erstatningsstrøm på engrosmarkedet. Analytikere hos ungarske Portfolio vurderede, at erstatning af Paks-produktionen med import kan øge Ungarns handelsunderskud, altså forskellen mellem det landet betaler for energi i udlandet og det tjener på eksport, med op til 1 % af BNP (Portfolio). Bolojan bad rumænske husholdninger vente med vaskemaskiner og varmtvandsbeholdere til efter kl. 23 (Mediafax).

Risikoen er ikke umiddelbare strømafbrydelser. Problemet er, at flere lande mister billig strøm samtidig og derefter søger hjælp hos naboer, som står med den samme flod. Prognoser viser, at vandføringen kan falde yderligere mod 1.500 m³/s ved Cernavoda og -130 cm ved Paks 3. august (RRI, kormany.hu). Nødpramme og flyttet elforbrug kan købe dage, ikke uger. Sommertørke kan nu slå stabil CO2-fattig elproduktion ud i flere forbundne elmarkeder på én gang. Den virkelighed er Europas netplanlægning endnu ikke indrettet efter.