Polen sætter grænsetrafik på pause efter droneangreb

En russisk drone ramte Ukraine 28. september, men fik alligevel Polen til midlertidigt at standse trafikken på sin side af grænsen. I lidt over en halv time indstillede polske grænsevagter kontrollen ved to vejovergange til Ukraine (Radio Lublin). Polske myndigheder oplyser, at dronen ikke kom ind i landets luftrum. Angrebet blev på ukrainsk side, men kostede alligevel et EU-land tid, forstyrrede rejser og skabte uro.

Et angreb lige på den anden side af grænsen

Forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz sagde, at dronen var en russisk jetdrevet model. Den ramte ukrainsk jord omkring to kilometer fra grænseovergangen ved Dorohusk, og ifølge ministeren blev polsk luftrum ikke krænket (Ukrainska Pravda).

Meldingerne fra ukrainsk side om skaderne er forskellige. Volyns fungerende guvernør, Roman Romaniuk, sagde, at trykbølgen beskadigede lokaler ved indgangen til Yahodyn-terminalen, grænseovergangen over for Dorohusk, og at ingen kom til skade (Ukrainska Pravda). Grænsevagtens talsmand Andriy Demchenko gav en mere afgrænset, foreløbig vurdering og sagde, at selve grænseovergangen ikke var beskadiget (UNN).

Volyns toldmyndigheder oplyste, at større ødelæggelser var undgået, og at kontrollen af køretøjer hurtigt blev genoptaget (NTA). Flere medier gengav guvernørens udtalelse. Ingen af dem efterprøvede selv skaderne.

Hvad Polen satte på pause, og hvem der meldte det ud

Den polske reaktion kom fra flere myndigheder, som hver især oplyste om deres eget skridt. Den operative kommando for de polske væbnede styrker sagde, at militærfly var i luften, og at det landbaserede luftforsvar stod klar (Polsat News). Flyene var sendt af sted for at stå klar. Ingen meldinger beskriver en afskæring eller en drone over Polen.

Det var især de civile, der mærkede forholdsreglerne direkte. Polens Regeringssikkerhedscenter, landets tjeneste for civilbeskyttelsesvarsler, sendte en akut mobilbesked til indbyggere i Lublin-regionen med besked om at finde et sikkert sted. Senere lød et afblæsningsvarsel (Radio Lublin).

Lufthavnene i Lublin og Rzeszów indstillede driften for at give militærfly plads og genåbnede senere (Censor.net). Meldingerne oplyser ikke, hvem der besluttede at indstille driften.

Ved grænsen oplyste grænsevagtens talsmand, major Dariusz Sienicki, at betjentene havde evakueret overgangene ved Dorohusk og Zosin. Kontrollen blev genoptaget omkring kl. 17.20 polsk tid, og han oplyste, at der ikke var sket hændelser på polsk jord (WP).

Hvorfor sagen forblev et polsk anliggende

NATOs stiftende traktat giver alliancen to redskaber i situationer som denne. Artikel 4 giver et medlemsland ret til at anmode om konsultationer, hvis det mener, at dets territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet. Artikel 5, den kollektive forsvarsklausul, gælder ved et væbnet angreb på et medlemsland (NATO).

En krænkelse af polsk luftrum er ikke en forudsætning for at bruge artikel 4. Konsultationer begynder heller ikke automatisk, for en regering skal selv anmode om dem. Dækningen af hændelsen 28. september dokumenterer ingen polsk anmodning. Artikel 5 finder ikke anvendelse, fordi angrebet ramte Ukraine, som ikke er medlem.

Hændelsen i Rumænien få dage tidligere viser forskellen. 24. september trængte en drone ind i rumænsk luftrum i omkring fire minutter og styrtede ned nær Solca (AGERPRES, To Brief). Det var en indtrængen på NATO-territorium. Ved Dorohusk handlede Polen forebyggende efter et angreb, der aldrig krydsede grænsen.

Angrebet ved Yahodyn påførte Polen en reel, men kortvarig driftsforstyrrelse, selv om dronen ikke kom ind i landets luftrum. Bilister ved to grænseovergange, passagerer i to lufthavne og indbyggere i Lublin, som blev bedt om at søge ly, mærkede konsekvenserne. Trafikken var i gang igen samme eftermiddag. Når målet ligger to kilometer på den anden side af grænsen, må EU's frontlinjestat selv bære omkostningen, medmindre landet vælger at bede sine allierede om yderligere støtte.