Lav Donau bremser Paks-reaktorer

Ungarns atomkraftværk Paks leverer næsten halvdelen af landets elektricitet (World Nuclear). Den 29. juli blev en af værkets fire reaktorer taget ud af drift for første gang, fordi vandstanden i Donau var faldet for langt (Intellinews). Premierminister Péter Magyar advarede om, at hele værket kan stå stille 4. eller 5. august, muligvis i flere uger (Telex). Rumænien har allerede lukket en reaktor ved Cernavoda af samme grund (Agerpres). Tørken i Donau-bækkenet fjerner billig, stabil elproduktion på et uheldigt tidspunkt: midt i sommerens spidsbelastning.

Hvordan en flod lukker et kraftværk

Atomkraftværker bruger flodvand til køling, ikke som brændsel. Når dampen har drevet turbinerne, skal restvarmen væk, og ved Paks ender den i Donau. Ungarske regler siger, at vandet i floden højst må være 30 grader inden for 500 meter nedstrøms udledningspunktet (MVM Paks, UNECE). Når floden står for lavt eller allerede er for varm, skruer operatørerne ned. Mindre elproduktion giver mindre varme, der skal ledes ud.

Begrænsningen ramte hurtigt. Den 27. juli begyndte MVM, Ungarns statslige energikoncern, at reducere produktionen, efter at måleren ved Paks nåede rekordlave -106 cm (MVM). To dage senere blev den første reaktor taget ud af drift. Rumæniens Cernavoda stod med samme problem: Vandføringen ved Bazias faldt til omkring 1.630 m³/s, hvilket truede kølepumpernes drift (HotNews). Som vi skrev, da nedlukningerne begyndte (To Brief), er der ikke tale om en sikkerhedskrise. Reaktorerne stoppes længe før grænsen for skader. Problemet er tabet af grundlast, altså stabil elproduktion døgnet rundt, netop når efterspørgslen topper.

Aftenfælden

Solenergi har dæmpet slaget i dagtimerne. Ungarske solparker producerede 1.504,8 GWh i juni og lå dermed over Paks’ 1.312,1 GWh (24.hu). Men efter klokken 18 falder solproduktionen, mens klimaanlæg fortsat trækker strøm. Ifølge Magyar ligger Ungarns aftenforbrug omkring 6.000 MW; hvis hele Paks-værket på 2.000 MW forsvinder, mangler landet omtrent en tredjedel af den belastning (Daily News Hungary).

Erstatningen er dyrere. Ungarn importerede allerede over 1.000 MW fra nabolande på de seneste aftener, og day-ahead-priserne, altså prisen på strøm leveret næste dag, steg efter nedlukningerne til 122,08 euro/MWh i Ungarn og 132,87 euro/MWh i Rumænien (Serbia Energy). Rumæniens premierminister Ilie Bolojan udpegede tidsrummet 20-23 som det kritiske og opfordrede borgerne til frivilligt at skære i aftenforbruget (Agerpres).

Hvem betaler, når floden falder

Ungarn forbereder påbud til store industribrugere, herunder MOL og Samsung SDI, om at reducere elforbruget, mens husholdninger og hospitaler skærmes (Portfolio). Det fjerner ikke regningen. Den flyttes til fabrikker, statslige forsyningsselskaber eller skatteydere.

På kort sigt står Bulgarien som vinder. Rumænske medier beskriver bulgarske producenter som afgørende leverandører af aftenimport, og Profit.ro konstaterede, at “strømmen i rumænske hjem paradoksalt nok afhænger af Sofia” (Profit.ro). Fordelen er skrøbelig. Donau ved bulgarske Ruse stod allerede i -85 cm, under de historiske minimumsniveauer (Club Z). Hvis tørken bliver værre, møder Bulgariens Kozloduy-værk den samme kølefysik.

Østrig gør presset større. Wiens Freudenau-vandkraftværk ved Donau producerede omtrent 29 % mindre end sit 30-årige gennemsnit (MeinBezirk). Når Ungarn skal importere strøm for at erstatte atomkraft, og Østrig har mindre vandkraft at sælge, bliver den billige aftenstrøm i regionen knappere.

EU-Kommissionen sagde 31. juli, at den overvåger situationen og er klar til at indkalde EU’s Electricity Coordination Group, som samler medlemslandene om forsyningssikkerhed på elmarkedet (Euronews). Tørken har gjort én afhængighed konkret målbar: hvor meget billig aftenstrøm i Centraleuropa stadig kræver, at floderne er dybe og kølige.