Rumænien opgiver 770 mio. euro

Rumæniens regering har opgivet at få en reform af lønningerne i den offentlige sektor vedtaget inden EU’s frist 31. august. Præsident Nicușor Dan meddelte 26. august, at regeringspartierne ikke kunne nå til enighed og i fællesskab havde accepteret tabet af omkring 770 mio. euro i genopretningsmidler (Digi24, Spotmedia).

Formelt har Bruxelles dog endnu ikke skåret noget væk. EU’s genopretningsfacilitet, den store fond efter pandemien, udbetaler penge, når medlemslande gennemfører reformer, de selv har forpligtet sig til. Processen er fast: Rumænien sender en betalingsanmodning, EU-Kommissionen vurderer, om reformen er leveret, og først derefter kan pengene for en ikke-opfyldt milepæl reduceres (EUR-Lex). En talsperson for Kommissionen sagde i slutningen af august, at rumænsk lovgivning vil blive vurderet gennem netop den betalingsanmodning, ikke på forhånd ud fra lovudkast (European Commission audiovisual, Euronews).

Tabet er derfor politisk accepteret, men juridisk ikke afsluttet, som vi skrev, da forhandlingerne brød sammen (To Brief). Problemet er, at tiden til at ændre udfaldet reelt er brugt op.

Fristen lukker flugtvejen

Rumænien har før hentet penge tilbage. Ved den tredje betalingsanmodning blev 350,7 mio. euro reddet efter korrektioner, mens 458,7 mio. euro gik endeligt tabt på milepæle, som forblev uløste (Agerpres, Radio Romania International). Dengang var kalenderen stadig på Rumæniens side.

Sådan er det ikke længere. Reformerne skulle være gennemført senest 31. august. De sidste betalingsanmodninger følger i september. EU skal have afsluttet alle betalinger inden december (Commission closure guidelines, European Parliament EPRS). En lov, der ikke er vedtaget inden fristen, kan ikke nå at blive vurderet rettidigt. Det korrektionsvindue, som reddede en del af den tredje anmodning, findes ikke længere.

Et reelt problem forklædt som milepæl

Lønreformen var ikke en bureaukratisk afkrydsning. Rumæniens offentlige lønsystem er et kludetæppe af grundlønninger, sektortillæg, såkaldte sporuri, og institutionelle undtagelser, som giver meget forskellige lønninger for sammenlignelige job (Economedia, Factual.ro). Når tillæg ikke har et klart loft, kan ministerier i praksis hæve lønnen uden om den officielle lønskala. Det gør de samlede lønudgifter svære at styre.

Reformen skulle skabe én national lønskala med et loft over tillæg, angiveligt omkring 20 % af grundlønnen. Bruxelles ønskede systemet, fordi en samlet model gør det lettere at kontrollere de offentlige lønninger som andel af økonomien, altså lønsummens andel af BNP. Ifølge Romania Insider og Nexa News havde Rumænien forpligtet sig til at sænke den andel med mindst 1,5 procentpoint inden 2031.

Forhandlingerne brød sammen om, hvem der skulle bære regningen. Skiftende udkast løftede omkostningen fra oprindeligt 8 mia. rumænske lei mod 12 mia. lei. Kommissionen bad Bukarest finde permanente besparelser til at dække udgifter over den aftalte ramme (Digi24). Fagforeningerne afviste den lavere referenceværdi. Præsident Dan sagde, at loven teknisk set næsten var færdig, men at den sidste konflikt var politisk: hvordan lønrammen skulle fordeles mellem faggrupper (Gandul).

Tabet kan håndteres. Tidspunktet er dårligt.

Daniel Dăianu, formand for Rumæniens Finansråd, et uafhængigt organ der overvåger de offentlige finanser, sagde, at de 770 mio. euro allerede var indregnet i budgetplanlægningen. Fraværet af pengene vil i sig selv ikke vælte budgettet for 2026. Hans større bekymring var, at lønloven stadig bør vedtages med henblik på 2027, fordi formålet er at gøre lønudgifterne forudsigelige, ikke at ramme et enkelt EU-mål (Stiripesurse).

Tabet gør ondt på grund af timingen. Rumæniens offentlige gæld nåede 60,1 % af BNP ved udgangen af første kvartal 2026. Det udløser nationale finanspolitiske regler, som fryser stigninger i personaleudgifter og sociale udgifter (Agerpres). Fitch vurderer fortsat landet til BBB- med negative udsigter, ét trin over junk, med henvisning til høje underskud og svag finanspolitisk synlighed (Fitch Ratings, Romania Insider).

Rumæniens investeringsbudget er stærkt afhængigt af EU-penge. Ifølge Friendship Bridges gennemgang af finansministeriets data blev mere end 70 % af de offentlige investeringer i første halvår 2026 finansieret gennem EU-tilskud og lånedelen af PNRR, Rumæniens genopretningsplan (Friendship Bridge). Når tilskud forsvinder, skal staten låne mere hjemmefra. Når den finanspolitiske troværdighed svækkes, kræver investorerne højere rente for at låne penge ud. Begge kræfter trækker nu samme vej.

Rumæniens problem er sværere at løse end mange andre sene slagsmål om genopretningsmidler. Bulgarien afbrød parlamentets sommerpause for at vedtage ændringer i embedsværket inden samme frist (24 Chasa). Italien har håndteret sin plan gennem seks revisioner og omrokeringer af projekter (Openpolis). En forsinket motorvej kan flyttes ud af planen. En permanent lønreform bliver enten vedtaget eller falder.

Partierne undgik en smertefuld afstemning. De offentligt ansatte beholder foreløbig deres system af tillæg og undtagelser. Hvis de manglende EU-penge erstattes, betaler skatteyderne via højere låntagning. Hvis de ikke erstattes, må nogle investeringer vente.