Rumænien nedskyder to droner; skibe venter til havs

Rumænske F-16-fly skød to jetdrevne angrebsdroner ned over Sortehavet den 17. oktober. Den første blev skudt ned kl. 18.01, to minutter efter at den var fløjet ind i rumænsk luftrum (det rumænske forsvarsministerium). Rumænien kunne handle på egen hånd, fordi dronerne var trængt ind over landets grænse. At beskytte handelsskibe længere ude, hvor fartøjer blev ramt tidligere på ugen, kræver en beslutning, som Rumæniens allierede endnu ikke har truffet.

Opdaget på vej ind, skudt ned i rumænsk luftrum

Ifølge forsvarsministeriet fulgte rumænsk radar en gruppe luftmål omkring 120 kilometer øst for Ukraines Slangeø. De var på vej mod sydvest. To F-16-fly var på den løbende luftpatrulje, der beskytter det nationale luftrum i fredstid. De lettede kl. 17.43 og var allerede i luften, da den første drone krydsede ind i rumænsk luftrum (Kyiv Independent).

Den anden drone blev skudt ned kl. 18.05, oplyste ministeriet (det rumænske forsvarsministerium). I en opdatering identificerede ministeriet begge som angrebsdroner fra Geran-familien (det rumænske forsvarsministerium), den type Rusland bruger mod Ukraine. Dronernes type afslører ikke, hvem der sendte dem af sted. Rumænien har hverken offentliggjort, hvor de blev sendt fra, eller hvad de skulle ramme.

Grænsen har betydning, fordi Rumænien ifølge FN's havretskonvention har kontrol over luftrummet over sit territorialfarvand, havstriben nærmest kysten. Piloterne skød over vand, men forsvarede rumænsk territorium. Forløbet var klart: Radaren opdagede dronerne, jagerflyene var i luften, og piloterne åbnede først ild, da dronerne var kommet ind i rumænsk luftrum.

Skibene længere ude

Handelsskibene, der blev angrebet i denne uge, lå uden for territorialfarvandet. De befandt sig i Rumæniens og Bulgariens eksklusive økonomiske zoner, hvor kyststaterne råder over fiskeriet og ressourcerne på havbunden, men ikke luftrummet over havet. En rumænsk pilot har et klart mandat til at skyde en drone ned over territorialfarvandet. Længere ude har et skib ingen tilsvarende garanti.

Ministeriet har ikke sagt, at dronerne den 17. oktober var på vej mod skibe, og offentliggjorte oplysninger forbinder dem ikke med de tidligere angreb. Ingen har offentligt taget ansvar for angrebene (To Brief). Præsident Nicușor Dan bekræftede, at der var tale om droneangreb, men ville ikke give Rusland skylden. Det gjorde en anonym militærkilde i NATO derimod (Reuters). Frankrig sagde den 15. oktober, at landet ikke havde fastslået, hvem der stod bag, og afventede undersøgelserne (Frankrigs udenrigsministerium).

De allieredes svar har indtil videre bestået af fordømmelser og informationsdeling. Den 16. oktober fordømte Det Europæiske Råd, hvor EU-landenes stats- og regeringschefer fastlægger unionens politiske kurs, angrebene og krævede, at den sikre sejlads blev genoprettet. Rådet besluttede ikke at oprette en eskortestyrke (Det Europæiske Råd). NATO's Shipping Centre deler advarsler med handelsskibenes besætninger, men beskytter ikke skibene (NATO).

Regeringerne har indtil videre undladt at udpege en ansvarlig, og ingen har meldt om eskorte. De offentligt tilgængelige oplysninger viser ikke, at det ene skyldes det andet. Myndighederne har ikke begrundet nogen af delene.

Hvem træffer den næste beslutning?

Udenrigsminister Oana Țoiu siger, at Rumænien har indkaldt til en særskilt drøftelse om forsvaret af Sortehavet i Det Nordatlantiske Råd den 20. oktober. Her træffer NATO-landenes regeringer beslutninger i fællesskab (Politico). Det er i rådet, beslutningen kan træffes, som Rumænien ikke kan tage alene. Bukarest kan sende kampfly på vingerne over territorialfarvandet. Beskyttelse af skibsfarten på åbent hav kræver, at allierede stiller styrker til rådighed og accepterer risikoen.

Det står klart, hvad der skete den 17. oktober. Rumænien skød to droner ned, efter at de var fløjet ind i landets luftrum, og radaren havde opfanget dem på vej. Besætninger længere ude har en fordømmelse fra EU-landenes ledere og en informationskanal gennem NATO. Ingen regering har endnu forpligtet sig til en mission, der skal beskytte dem. Ministrene mødes den 20. oktober og skal beslutte, om det ændrer sig.