Rumæniens EU-milliarder rammer to stopklodser

Rumænien indsendte fredag sin femte betalingsanmodning under EU’s genopretningsfacilitet, RRF, med krav på 2,84 mia. euro fordelt på 75 milepæle og mål (Digi24, Agerpres). Men en anmodning er ikke en udbetaling. Minister Dragoș Pîslarus egen opgørelse peger på et nettobeløb på omkring 2,08 mia. euro — 1,65 mia. euro i tilskud og 433 mio. euro i lån — når de forskud, Rumænien allerede har modtaget, trækkes fra (Mediafax, Stirile ProTV). Selv det lavere beløb kommer kun, hvis EU-Kommissionen vurderer, at Rumænien faktisk har leveret de reformer, landet lovede.

RRF er EU’s genopretningsfond efter pandemien, finansieret gennem fælles låntagning for flere hundrede milliarder euro. Den bygger på et enkelt princip: Medlemslandene får penge, når de kan dokumentere, at arbejdet er udført, ikke når de beder om dem (EUR-Lex). Rumænien har nu bedt. Dokumentationen afgør resten.

To måneder til 75 afkrydsninger

Kommissionen har omtrent to måneder til at gennemgå Rumæniens materiale. Derefter får højtstående finansfolk fra medlemslandene fire uger til at udtale sig, før pengene kan udbetales (EUR-Lex, IEU Monitoring). Regeringen siger, at den vil have midlerne inden udgangen af 2026. Det er en stram tidsplan. Kommissionens vejledning kræver, at alle milepæle er opfyldt senest 31. august 2026, at de sidste anmodninger er indsendt inden udgangen af september, og at alle betalinger er afsluttet i december (Commission closing guidance).

Finder Kommissionen mangler, kan den holde en del af betalingen tilbage. Spaniens sjette anmodning viser metoden: Madrid modtog 6,234 mia. euro, men først efter at Bruxelles havde godkendt 73 milepæle og ladet tre mål stå åbne på grund af manglende dokumentation (RTVE, La Moncloa). Bruxelles afviser normalt ikke en hel anmodning. Den forhandler, suspenderer dele og frigiver dem, når beviserne kommer på bordet.

Kulkraft og lønpolitik

To dele af Rumæniens anmodning ser særligt udsatte ud. Den første handler om kul og dekarbonisering. Den 6. august advarede Kommissionen om, at den vil undersøge ændringer, som Rumæniens parlament har vedtaget i landets dekarboniseringslov. Ændringerne kan svække målet om at lukke 710 MW kulkraftkapacitet, en milepæl som Bruxelles allerede havde markeret som opfyldt (Agerpres).

Den anden er loven om lønninger i den offentlige sektor. Regeringspartierne kan ikke blive enige om lønlofter, og loven skal vedtages senest 31. august. Fastlåstheden bringer omkring 771 mio. euro i tilskud i fare (Romania Insider, Antena 3). Som vi skrev for tre uger siden, var lønloven allerede den mest politisk sårbare reform i Rumæniens plan.

Hvem betaler, hvis Bruxelles holder igen

Hvis anmodningen godkendes fuldt ud, får Rumænien EU-midler, som landet ikke skal betale tilbage. Hvis Bruxelles suspenderer en del af betalingen, må Rumænien enten låne for at dække hullet, udskyde projekter eller skære i udgifterne. Ifølge ZF ligger renten på rumænske statsobligationer allerede over 6,7 %, så det er dyrt at erstatte gratis EU-tilskud med markedsfinansiering.

En fuld godkendelse vil bringe Rumæniens faktisk modtagne tilskud op på omkring 78 % af landets samlede RRF-ramme på 13,57 mia. euro, mod 66 % i dag (ZF, Mediafax). Taberne ved en suspension bliver skatteyderne, som skal betale for dyrere lån, og de lokalsamfund, der venter på de hospitaler og veje, som tilskuddene skulle finansiere.

For resten af EU er sagen større end Rumænien. RRF blev finansieret med gæld optaget på vegne af alle medlemslande (Council). Derfor betyder det noget for alle, der hæfter for gælden, om modellen med betaling efter levering holder, når fristerne presser sig på. Rumænien har ikke frigjort 2,84 mia. euro. Landet har afleveret en sag til Bruxelles, og Kommissionens vurdering, som ventes omkring oktober, afgør, hvad den sag er værd.