17 lande vil bevare landbrugs- og regionalstøtte

Den 2. oktober underskrev 17 EU-regeringer et brev med krav om, at »den samlede finansiering af samhørighedspolitikken og CAP skal bevares« i EU’s budget for 2028-34 (POLITICO, EU Today). Seks rigere lande ønsker, at det samme budget bliver mindre. Begge krav kan kun opfyldes, hvis der skæres i andre udgifter, eller nogen betaler mere. Ingen af lejrene har sagt, hvem der skal tage regningen.

Den fælles landbrugspolitik (CAP) støtter landmændenes indkomster. Samhørighedspolitikken finansierer investeringer, der skal mindske forskellen mellem fattigere og rigere regioner. Blandt underskriverne er Spanien, Italien og Grækenland samt Polen, Rumænien og de baltiske lande (EU Today).

Brevet blev sendt til Irlands premierminister, Micheál Martin. Hans regering leder forhandlingerne og skriver nu det udkast, EU-lederne skal se på topmødet 15.-16. oktober (POLITICO).

Brevet angiver ikke noget bestemt beløb, der skal beskyttes. Ifølge ANSA mener underskriverne, at Kommissionens udkast allerede skærer i støtten til landbrug og regioner, når man tager højde for inflationen, selv om det samlede budget vokser. De vil finansiere forsvar og konkurrenceevne med nye midler frem for yderligere nedskæringer.

Argumentet for et mindre budget

Tyskland, Nederlandene, Østrig, Danmark, Finland og Sverige fremlagde en fælles linje 27. august (German government). Sidst i september bad de om, at budgettet blev skåret ned med »flere hundrede milliarder euro« (Euronews). De har også presset Martin til at fremlægge et mindre budgetudkast (To Brief).

Kommissionen foreslår et samlet budget på 1.763,1 mia. euro i faste 2025-priser, hvor der er korrigeret for forventet inflation. Beløbet omfatter 149,3 mia. euro til at betale gæld tilbage fra genopretningspakken under pandemien (European Parliament Research Service). De penge, der går til gældsafdrag, kan ikke samtidig finansiere landbrug, regioner eller forsvar.

De seks landes fælles udmelding fra august kræver et mindre budget, men nævner ikke, hvilke programmer der skal skæres i (German government). Landene er heller ikke enige om, hvor nedskæringerne skal ramme. Finlands statsminister Petteri Orpo underskrev udmeldingen, men sagde, at Finland ikke går ind for at skære i landbrugsstøtten (Yle).

Hvilke penge er sikret, og hvilke skal konkurrere?

Istituto Affari Internazionali vurderer, at den samlede støtte til landbrug og samhørighedspolitik vil være omkring 14 pct. lavere i faste priser end i dag (IAI). Kommissionen vil samle de to områder i én national plan for hvert land (European Parliament legislative tracker).

To beløb er garanteret i planerne. De mindre udviklede regioner får 218 mia. euro (Bruegel). Yderligere 295,7 mia. euro er øremærket til støtte for landmændenes indkomster (European Parliament CAP tracker).

Resten skal fordeles fra en fleksibel pulje på 235 mia. euro, som også skal dække migration og grænsekontrol (Bruegel). Det lægger pres på rigere regioner uden en fast tildeling og på ordninger for udvikling af landdistrikter, der ligger uden for indkomststøtten. Store landbrug bliver også ramt. Støttebeløb over 20.000 euro vil blive reduceret, og ingen landmand kan få mere end 100.000 euro om året (European Parliament CAP tracker).

Hvem kan blokere en aftale, og hvem betaler?

Efter artikel 312 i EU-traktaterne skal regeringerne vedtage budgettet enstemmigt, og Europa-Parlamentet skal godkende det (EUR-Lex). Begge lejre kan blokere en aftale, men ingen af dem kan gennemtvinge deres eget forslag. Den 22. september blev ministrene bedt om at pege på de programmer, der er vigtigst for dem (Irish presidency).

Kommer der ikke en aftale i tide, videreføres udgiftslofterne fra det nuværende budgets sidste år (EUR-Lex). Nye udgifter til forsvar eller konkurrenceevne skal så holdes inden for de gamle lofter.

De 17 peger på tre måder at finansiere et større budget på: langsommere tilbagebetaling af pandemigælden, afskaffelse af rabatter på nogle rigere landes EU-bidrag og nye EU-indtægter, der er rimelige og ikke rammer lavere indkomster relativt hårdere (ANSA). Hver mulighed sender regningen til forskellige betalere. Langsommere afdrag flytter udgiften til fremtidige EU-budgetter. Afskaffes rabatterne, stiger bidragene fra de rigere lande, der modtager dem.

Nye indtægter skal stadig komme fra virksomheder eller forbrugere et sted. Kommissionen vurderer, at dens forslag til nye indtægtskilder kan indbringe 58,5 mia. euro om året, men hver kilde kræver særskilt godkendelse (European Commission).

Der er også andre muligheder. Regeringerne kan betale større bidrag, skære i andre programmer eller låne i begrænset omfang. Skal støtten til landbrug og regioner bevares i et mindre budget, må der skæres andre steder, eller regningen må fordeles anderledes og betales på et andet tidspunkt. Ingen af lejrene har gjort det klart, hvad den afvejning indebærer, og de 17 har endnu ikke sagt, hvor stort et beløb de vil beskytte. Martins reviderede udkast bliver det første, der skal sætte tal på.