Seks lande vil skære mere i EU-budgettet

Irland, der leder forhandlingerne mellem EU-landene, har foreslået et budget på 1.826 mia. euro for 2028-34. Det er mindre end de 1.985 mia. euro, EU-Kommissionen bad om (ORF, Rådet for Den Europæiske Union). Forslaget er et forhandlingsoplæg, ikke et vedtaget budget. Tyskland og fem lande på linje med landet mener stadig, at beløbet er for højt, men de er uenige om, hvilke programmer der skal skæres i.

Den tyske forbundskansler Friedrich Merz sagde 10. oktober, at en ramme af den størrelse ikke kunne danne grundlag for en aftale (den tyske regering). Irlands tal viser, hvorfor det er lettere at kræve større besparelser end at finde dem.

En del af forskellen mellem de to beløb skyldes forventet inflation over syv år. Målt i 2025-priser, der holder købekraften konstant, ligger Irlands forslag 141 mia. euro, eller omkring 8 %, under Kommissionens (Rådet for Den Europæiske Union, Reuters). Begge beløb er lofter. De sætter grænsen for, hvor meget EU kan forpligte sig til at bruge på programmer i perioden, men viser ikke, hvor mange penge der udbetales på én gang.

Landbrug og regioner skånes mest

Irland har ikke fordelt besparelserne ligeligt, som vi skrev, da udkastet kom frem (To Brief). Landbrugsstøtte og samhørighedsmidler, EU-tilskud, der skal mindske forskellene mellem rigere og fattigere regioner, ligger i et budgetafsnit, der kun skæres med 3,4 % (Rådet for Den Europæiske Union). Det garanterede minimum for landmændenes indkomststøtte ligger fortsat lidt over 261 mia. euro i 2025-priser (CAP Reform).

Andre dele af budgettet skæres hårdere. Budgetafsnittet for forskning, forsvar og andre konkurrenceevneindsatser mister 12,8 %, mens udgifterne til udenrigspolitik falder med 17,4 % (Rådet for Den Europæiske Union). Inden for forskning og forsvar er to programmer blandt dem, der rammes tydeligst. EU’s forskningsprogram Horizon Europe falder fra omkring 154,9 mia. til 140,0 mia. euro, og bevillingen til forsvarsindustri, sikkerhed og rumfart falder fra omkring 115,7 mia. til 100,7 mia. euro (Rådet for Den Europæiske Union).

Det betyder ikke, at et universitet eller en våbenproducent mister penge i dag. Der er tale om lavere lofter for fremtidige udgifter, så virkningen kommer senere. Universiteter, laboratorier og forsvarsleverandører vil skulle konkurrere om en mindre pulje, og færre af de projekter, de foreslår, vil få støtte.

Større besparelser, men hvem betaler?

Tyskland, Danmark, Nederlandene, Østrig, Finland og Sverige har bedt om besparelser på »flere hundrede milliarder euro« (den danske regering). Deres fælles udtalelse angiver hverken et nyt samlet beløb eller en fordeling mellem programmerne. Den siger heller ikke, om besparelserne skal regnes i forhold til Kommissionens plan eller Irlands (den tyske regering). Uanset udgangspunktet har Merz gjort det klart, at Irlands nedskæring ikke er nok.

De seks vil også skære forskelligt. Danmarks finansminister Peter Hummelgaard vil have, at landbrugsstøtte og midler til regional udvikling fylder mindre i budgettet (DR). Finlands statsminister Petteri Orpo ønsker også et lavere samlet budget. Men han mener, at forskning, forsvar og ny teknologi allerede har taget en for stor del af besparelserne, og han hilste det beskyttede minimum for landbrugsstøtten velkommen (den finske regering).

Begge forslag møder modstand uden for gruppen. Den 2. oktober krævede 17 regeringsledere, blandt andre Italiens Giorgia Meloni og Rumæniens Nicușor Dan, at landbrugs- og samhørighedsmidlerne blev bevaret (den slovenske regering). Europa-Parlamentets hovedforhandlere, Siegfried Mureșan og Carla Tavares, protesterer mod de nedskæringer i konkurrenceevne og udenrigspolitik, som Irland allerede har foreslået (Europa-Parlamentet).

Indvendingerne vejer tungt, fordi budgettet kræver enighed mellem alle regeringer og Europa-Parlamentets samtykke (EU-traktaten, artikel 312). Hvert medlemsland kan blokere den endelige aftale, og det samme kan Parlamentet.

De seks står derfor over for to omstridte valg. De kan skære dybere i landbrugs- og regionalmidlerne, som 17 regeringer vil beskytte, eller i forskning og forsvar, som Finland og Europa-Parlamentet modsætter sig. Merz har afvist Irlands samlede beløb uden at sige, hvilken vej han foretrækker. EU-landenes ledere drøfter budgettet 15.-16. oktober (Det Europæiske Råd). Hvis de seks ikke møder op med deres eget beløb og en liste over programmer, der skal skæres i, vil Irlands udkast være det eneste konkrete talgrundlag på bordet.