Trump sætter Kongressens nye Ruslandssanktioner på pause

Donald Trump har sat en pakke nye amerikanske sanktioner mod Rusland på pause, før den trådte i kraft. Med en præsidentiel bekendtgørelse af 16. oktober har han sat de tiltag i bero, som Kongressen vedtog, og som han selv underskrev i september (Det Hvide Hus, den vedtagne lov). De eksisterende amerikanske sanktioner og alle EU’s sanktioner gælder fortsat. Washingtons nye pres er dermed sat på hold, mens Europa håndhæver sine egne regler, og noget russisk energi stadig lovligt når EU.

Hvad bekendtgørelsen sætter på pause

Loven Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act, som Trump underskrev 18. september, gav administrationen 30 dage til at handle. Den lagde op til told på op til 500 % på russiske varer samt nye sanktioner mod russiske banker og tankskibe i skyggeflåden, de aldrende skibe, Rusland bruger til at transportere olie uden om vestlig kontrol (den vedtagne lov).

Det mest vidtrækkende greb var en »sekundærtold« på op til 100 % på varer fra de største købere af russisk olie og gas. Amerikanske importører skulle betale tolden ved grænsen på alle varer fra de pågældende lande, også når varerne ikke havde noget med russisk energi at gøre. Trump opregner toldsatserne og sætter dem derefter på pause sammen med planlagte restriktioner mod russiske embedsmænd, banker, energiselskaber og skibe (Det Hvide Hus).

Bekendtgørelsen lader alle sanktioner fra tidligere præsidentielle bekendtgørelser gælde. Påstande om, at Trump har ophævet samtlige Ruslandssanktioner, overdriver derfor, hvad beslutningen indebærer. Pausen har ingen slutdato og gælder, indtil præsidenten eller udenrigsministeren beslutter andet. Loven krævede en skriftlig erklæring og en rapport til Kongressen, der forklarede beslutningen (den amerikanske lovsamling). Det Hvide Hus oplyser, at begge dele er sendt, men den offentliggjorte bekendtgørelse siger kun, at pausen tjener USA’s nationale interesse.

Uden en offentlig begrundelse er toldens brede rækkevidde det stærkeste argument for pausen. Den ville have straffet hele økonomier for deres energikøb. Ifølge tal fra EU-Kommissionen, som Portfolio har omtalt, køber Ungarn fortsat størstedelen af sin olie og gas fra Rusland. Men da bekendtgørelsen ikke nævner noget land, kan ingen europæisk regering sige, at den blev skånet for en told, der faktisk var rettet mod netop landet.

Hvad Europa fortsat kan gøre

En amerikansk præsidentiel bekendtgørelse ændrer ikke EU-retten. Medlemslandenes regeringer vedtager EU-sanktioner i Rådet for Den Europæiske Union, hvor hvert land har vetoret. Når sanktionerne først er vedtaget, bliver de til forordninger, som gælder direkte i alle medlemslande uden en særskilt national lov.

Reglerne gælder fortsat, herunder havneforbuddet for tankskibe på EU’s liste over skyggeflåden. I juli føjede EU 41 skibe til listen (Rådet for Den Europæiske Union).

Pausen er adskilt fra en beslutning, Washington traf en uge tidligere. Den 9. oktober udstedte det amerikanske finansministerium General License 135, en tilladelse til at levere russisk diesel til USA frem til 7. april 2027 (OFAC). I konklusionerne fra topmødet 16. oktober skrev EU-landenes ledere, at de beklagede tilladelsen (Det Europæiske Råd), som To Brief tidligere har beskrevet.

EU’s plan for at udfase russisk gas lader visse langsigtede kontrakter løbe videre i en overgangsperiode. Derfor ankommer noget russisk flydende gas fortsat lovligt til EU. Den tyske kampagnegruppe Urgewald opgjorde, at 12,18 mio. ton russisk LNG fra Arktis nåede EU-havne fra januar til september, og fandt, at Frankrig modtog størstedelen af leverancerne i september (Urgewald).

Hvem protesterede, og hvad ingen har opgjort

Volodymyr Zelenskyj advarede om, at et mindre pres ville give Vladimir Putin mod på mere, mens Ukraine forbereder sig på vinterangreb mod elnettet. Kremls udsending Kirill Dmitrijev kaldte pausen historisk (The Guardian).

I Washington kritiserede politikere fra begge partier beslutningen, heriblandt demokraten Chuck Schumer og republikaneren Thom Tillis. Der er dog ikke fulgt noget forsøg på at rulle bekendtgørelsen tilbage (AP). Ingen har endnu opgjort, om pausen giver Moskva ekstra indtægter, og i givet fald hvor store.

Efter den gældende bekendtgørelse er de nye amerikanske sanktioner sat på pause. Kun præsidenten eller udenrigsministeren kan sætte dem i kraft igen. De ældre amerikanske og europæiske sanktioner gælder fortsat. EU’s regler tillader stadig noget russisk energi i EU, så det pres, Moskva mærker denne vinter, afhænger i høj grad af, hvor langt europæiske regeringer vil gå for at lukke de resterende åbninger, fra Ungarns olieforsyning til Frankrigs LNG-terminaler.