Trump vil have Zelenskyy væk efter raffinaderiangreb

Donald Trump sagde 10. oktober, at Ukraine bør »få en ny leder, der kan indgå en aftale« (AP). Kyiv svarede, at det kun er ukrainerne, der afgør, hvem der leder landet (Sybiha). Washington har ingen juridisk mulighed for at udskifte Ukraines præsident. USA leverer en stor del af det, Ukraine kæmper med, og oplysningerne strider om, hvorvidt Trumps folk har truet med at indstille støtten, hvis Kyiv ikke stopper angrebene på russiske raffinaderier.

To dage fra dieselaftale til krav om ny leder

Striden begyndte med diesel. Den 9. oktober meddelte Trump efter en telefonsamtale med Vladimir Putin, at Rusland ville sende diesel ud på verdensmarkedet. Det var en udvikling, To Brief beskrev, da nyheden kom (To Brief). Samme dag udstedte sanktionskontoret under det amerikanske finansministerium General License 135. Licensen tillader salg og import af russisk diesel frem til 7. april 2027 (OFAC).

Zelenskyj kaldte lempelsen af presset på Moskva en investering i Ruslands krig (Reuters). Dagen efter svarede Trump igen i Det Hvide Hus. Han sagde, at Zelenskyj »aldrig indgår en aftale«, og krævede, at Ukraine stoppede droneangrebene på russiske olieraffinaderier (AP).

Trump giver angrebene skylden for dieselpriser, der rammer amerikanske landmænd. Amerikanske myndigheders tal peger også på hjemlige forhold: Lagrene af diesel og fyringsolie lå omkring 13 % under gennemsnittet for de seneste fem år, samtidig med at importen var dyr og eksporten høj (EIA).

Indtil videre er dieseltilladelsen den eneste underskrevne amerikanske beslutning. Den omfatter russisk brændstof og siger intet om våben eller efterretninger til Kyiv (OFAC).

Hvad ukrainsk lov siger

Udenrigsminister Andrij Sybiha sagde, at Zelenskyj står i spidsen for et land, der kæmper for sin selvstændighed, og har befolkningens opbakning (Sybiha). Lovgivningen understøtter det svar. Zelenskyjs ordinære femårige mandat udløb i maj 2024. Forfatningen fastslår imidlertid, at præsidenten bliver siddende, indtil en valgt efterfølger tiltræder (Ukrainian presidency).

En sådan efterfølger kan ikke vælges foreløbig. Ukraines lov om krigsret, der fastlægger reglerne for landet i krigstid, forbyder præsidentvalg, så længe krigsretten gælder (Verkhovna Rada). Trump kan kræve en ny leder. Han kan ikke tvinge et valg igennem, endsige udpege vinderen.

Her kan Washingtons pres få virkning

Den mere vidtrækkende udveksling fandt sted i Miami. Trumps udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner holdt samtaler dér den 9. oktober. De forhandler på præsidentens vegne, så deres ord taler med hans mandat.

Ifølge Financial Times luftede de muligheden for at standse delingen af amerikanske efterretninger, hvis Kyiv fortsatte angrebene på raffinaderierne (FT). En amerikansk embedsmand, hvis navn ikke blev oplyst, gav Axios en anden udlægning. Ifølge embedsmanden fremsatte udsendingene ingen trussel, men understregede blot, at USA leverer efterretninger og ammunition (Axios).

Begge versioner peger på ét fælles punkt: Washington mindede Kyiv om, hvor efterretningerne og ammunitionen kommer fra. Der er ikke offentliggjort nogen ordre om at afbryde leverancerne, og ingen afbrydelse er bekræftet.

Europas interesse ses tydeligt i luftforsvaret. Ukraine er afhængig af Patriot-batterier, et amerikansk system, der affyrer afskæringsmissiler, som skyder indkommende missiler og droner ned. NATO oplyser, at allierede, der køber amerikanske våben på Kyivs vegne, har leveret omkring 75 % af missilerne til batterierne (NATO).

De fleste af køberne er europæiske regeringer. Deres penge holder leverancerne i gang, men våbnene er amerikanske, og beslutningen om at sende dem ligger også i USA. NATO-tallet dokumenterer afhængigheden på våbenområdet. Det siger intet om, hvorvidt Europa kan erstatte amerikanske efterretninger, og de offentligt tilgængelige oplysninger giver ikke svar på det.

Trumps krav ændrer ikke ukrainsk lov, som lader Zelenskyj blive siddende, indtil det igen bliver muligt at afholde valg. Den underskrevne amerikanske kursændring handler indtil videre om russisk diesel, ikke om støtte til Ukraine. Det afgørende prespunkt er den støtte, Kyiv ikke uden videre kan skaffe andre steder: efterretninger og de luftværnsmissiler, som allierede køber i USA. Det Hvide Hus skylder et klart svar på, om støtten nu afhænger af, at Kyiv standser angrebene på russiske raffinaderier.