Tyrkiet udfordrer Grækenlands kabeltilladelse

Den 6. november godkendte Grækenland havbundsundersøgelser for Great Sea Interconnector, et undersøisk kabel, der skal forbinde Cypern med det europæiske fastlands elnet (Greek MFA, Reuters). Tyrkiet svarede skriftligt samme dag: En del af ruten går over et kontinentalsokkelområde, som Ankara i 2020 meldte til FN, at landet gør krav på. Undersøgelser dér kræver tyrkisk samtykke, som ikke er givet (det tyrkiske varslingsregister, Tyrkiets udenrigsministerium). Lørdag morgen viste skibets senest registrerede position, at Abeille Marengo lå stille i havnen i Heraklion på Kreta (MyShipTracking).

En tilladelse og et modkrav

Begge regeringer meldte deres positioner ud via NAVTEX-varsler, radioadvarsler til skibe i et bestemt område. Den græske station i Heraklion bad skibe holde afstand til ruten for havbundsundersøgelser fra Kreta mod Cypern (Grækenlands hydrografiske tjeneste). Tyrkiets station i Antalya svarede, at en del af ruten krydser et kontinentalsokkelområde, som Ankara anmeldte til FN i 2020. Kontinentalsoklen er havbunden uden for territorialfarvandet, hvor en stat gør krav på særlige rettigheder (det tyrkiske varslingsregister). Det tyrkiske udenrigsministerium kaldte arbejdet marin forskning til havs og oplyste, at Tyrkiet aldrig havde givet samtykke (Tyrkiets udenrigsministerium).

Et NAVTEX-varsel er en sikkerhedsmeddelelse til skibsfarten. Det giver ikke tilladelse til undersøgelser og afgør heller ikke, hvor grænsen går. Den egentlige tilladelse kom fra Athen tidligere samme dag, da udenrigsminister Giorgos Gerapetritis underskrev den, som den franske kabelentreprenør Nexans havde søgt om (Greek MFA, Reuters).

Ankara fastholder, at undersøgelserne kræver tyrkisk godkendelse. Athen har givet sin tilladelse uden at spørge Tyrkiet. Ingen af hovedstæderne anerkender den andens afgrænsning af havområdet mellem Kreta og Cypern.

Cypern bærer den største del af regningen, hvis ruten forbliver omstridt

Cypern er det eneste EU-land, der stadig ikke er forbundet med det europæiske fastlands elnet. Det aftalte svar er et kabel på cirka 898 kilometer, støttet af omkring 657 mio. euro fra EU (EU-Kommissionen, CINEA). EU's penge kan betale for kablet, men afgør ikke, hvem der må undersøge ruten. Prisen for den uafklarede strid rammer landene forskelligt, og Cypern bærer den største del.

Ifølge Cyprus Mail betaler Cypern 63 % af anlægsudgiften på strækningen mellem Kreta og Cypern, mens Grækenland står for 37 %. Beregningen bygger på et overslag på 1,9 mia. euro, som ventes at stige, og omkring 40 % af havbundsundersøgelserne mangler stadig (Cyprus Mail). Når havbunden ikke er undersøgt, er både den endelige rute og den samlede pris fortsat uafklaret.

Arbejdet er tidligere gået i stå. I juli 2024 lå græske og tyrkiske krigsskibe over for hinanden i omkring 40 timer nær øen Kasos (eKathimerini). Operatøren oplyser, at det tildelte afsnit blev færdigundersøgt, men resten af ruten mod Cypern stadig mangler at blive kortlagt (ADMIE). Abeille Marengo kom til Kreta i slutningen af oktober for at genoptage det arbejde, der var sat på pause (OT, To Brief).

Tyrkiets modstand gælder ikke alle undersøgelser. Ifølge Cyprus Mail har Ankara givet tilladelse til opmåling for et separat telekommunikationskabel i nærliggende farvand (Cyprus Mail). For elkablet er samtykket udeblevet. Forskellen peger på, at det er projektets politiske betydning, der gør elkablet omstridt.

Det seneste AIS-signal, som skibe automatisk udsender med identifikation og position, viste, at Abeille Marengo lå i Heraklions havn med hastigheden nul kl. 00.20 UTC den 7. november. Lørdag morgen var der ikke registreret nogen senere afgang (MyShipTracking). Satellitsporing har huller, så signalerne kan ikke fastslå, om undersøgelserne fortsat er sat på pause. De viser dog, hvor striden står: Ankara hævder, at Tyrkiet skal give samtykke til arbejde på en rute, som Athen har godkendt. Varslerne afklarer hverken grænsen eller, om undersøgelserne overhovedet er gået i gang i det omstridte område.