Tyrkiet hævder at have godkendt kabelmåling ved Cypern

Det franskflagede undersøgelsesskib Abeille Marengo forlod Heraklion 10. november for at kortlægge havbunden syd for Kasos og Karpathos som led i arbejdet med Great Sea Interconnector, et elkabel, der skal forbinde Cypern med Kreta (AMNA). Få timer senere udsendte Tyrkiet en meddelelse om, at landet havde givet samtykke til arbejdet. Det skete fire dage efter, at Ankara havde sagt, at Tyrkiet ikke havde givet noget samtykke (Euro2day, Cyprus Mail). Athen og Nicosia siger, at kun de blev bedt om at godkende undersøgelsen. En diplomatisk note fra Frankrig, som kunne kaste lys over forløbet, er ikke offentliggjort.

To varsler, to krav på retten til at godkende

Tyrkiets meddelelse placerer undersøgelsesområdet på den kontinentalsokkel, som Ankara gør krav på: havbunden ud for et lands kyst, hvor landet hævder eneret til ressourcerne (To Vima). Den fastslår også, at Tyrkiet har givet samtykke til arbejdet (Euro2day). Begge medier gengiver varslet, men efterprøver ikke det juridiske grundlag.

En NAVTEX er en sikkerhedsmeddelelse til skibsfarten. Den advarer søfarende om farer, men udsteder ingen tilladelser og afgør ingen søgrænser (IMO). Den kan til gengæld dokumentere, hvilket standpunkt et land har meldt ud.

Samme aften svarede Grækenland med sit eget navigationsvarsel og kaldte den tyrkiske meddelelse uautoriseret og uden retsvirkning (Athina 9.84). Det græske udenrigsministerium siger, at den tyrkiske meddelelse ikke får juridiske konsekvenser for det arbejde, Grækenland har godkendt (Greek Foreign Ministry).

Det græske varsel henviser til tre græske godkendelser, den seneste dateret 6. november (Athina 9.84). Dele af begge undersøgelsesruter ligger ifølge varslet i den eksklusive økonomiske zone, et havområde hvor landet gør krav på eneret til at fiske, udvinde råstoffer og bygge anlæg, eller på den kontinentalsokkel, som Grækenland gør krav på. Athen mener derfor, at det alene er Grækenland, der kan godkende arbejdet.

Cypern lagde sig på samme linje. Regeringens talsmand Konstantinos Letymbiotis sagde, at kun Grækenland og Cypern var blevet bedt om en godkendelse (Philenews). I det græske parlament sagde energiminister Stavros Papastavrou, at Tyrkiet havde meldt ud, at landet havde givet et samtykke, ingen havde bedt om.

Den franske note, ingen har set

Frankrig skrev til Tyrkiet. Den 9. november sagde den græske regerings talsmand Pavlos Marinakis, at Paris havde sendt Ankara en note verbale, en formel skriftlig meddelelse mellem stater, af hensyn til skibsfartens sikkerhed. Han ville dog ikke offentliggøre den (Greek government). Han sagde, at tilladelserne var en separat sag.

Ifølge Marinakis orienterede noten Tyrkiet uden at anerkende tyrkiske rettigheder. Det tyrkiske varsel angiver hverken et tilladelsesnummer, en dato eller en ansøger (To Vima). Intet offentliggjort dokument viser, at nogen har bedt Ankara om tilladelse. Der findes heller ingen offentlige oplysninger om, hvad Paris præcist skrev.

Ankaras position har ændret sig. Den 6. november krævede Tyrkiet koordinering og sagde, at landet ikke havde givet samtykke (Cyprus Mail), som vi skrev dengang (To Brief). Nu beskriver Ankara offentligt undersøgelsen som godkendt, selv om de offentliggjorte varsler ikke viser, at Tyrkiet blev bedt om tilladelse.

Tyrkiet har ikke forklaret kursændringen. En mulig læsning af rækkefølgen i varslerne, som ikke bygger på en tyrkisk udtalelse, er, at Ankara vil have en henvisning til »koordinering« ind i sagens papirer, før kabelarbejdet begynder. Så skal Athen afvise den tyrkiske påstand ved hvert senere trin.

Hvorfor EU har penge på spil i kabelprojektet

EU regner Great Sea Interconnector, som skal bryde Cyperns isolation fra det europæiske elnet, for et projekt af fælles interesse. Det er EU’s betegnelse for prioriteret infrastruktur på tværs af landegrænser. EU har tidligere tildelt projektet omkring 657 mio. euro fra Connecting Europe Facility, EU’s infrastrukturfond (European Commission). Den franske investor Meridiam ejer aktiemajoriteten i projektselskabet (GSI), så fransk kapital står bag kablet sideløbende med fransk diplomati.

EU kan finansiere og prioritere kablet, men kan hverken fastlægge havgrænsen mellem Grækenland og Tyrkiet eller udstede tilladelse til undersøgelserne. Den juridiske strid står derfor mellem de nationale regeringer.

Skibet har forladt havnen, men ingen offentliggjort rute viser endnu, at det har målt havbunden på den omstridte strækning syd for Kasos. Skibets videre sejlads afgør heller ikke striden. Grækenland siger, at landet har godkendt arbejdet, og Tyrkiet siger, at det har givet samtykke. Begge landes uforenelige krav på retten til at godkende arbejdet ligger nu offentligt fremme. Paris kunne afklare, hvad Frankrig meddelte Ankara, ved at offentliggøre noten. Det ville vise, hvad Frankrig skrev, men ikke hvilken hovedstad der juridisk havde ret til at godkende undersøgelsen.