USA presser Ukraine over raffinaderiangreb

Den 9. oktober brugte Donald Trumps udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner næsten otte timer i Miami på at presse Ukraine til at indstille angrebene på russiske olieraffinaderier (Axios). Ifølge Financial Times advarede de om, at USA kunne standse delingen af efterretninger, hvis Kyiv fortsat afviste Washingtons opfordringer. Washington har tidligere sat delingen på pause, og Europa kan kun erstatte en del af den amerikanske efterretning.

En advarsel, en afvisning og en dieselhandel

I Witkoffs offentlige redegørelse står der, at europæiske regeringer, EU-Kommissionen og NATO deltog i samtaler om vinterforberedelser og sikkerhedsgarantier. Redegørelsen nævner ingen aftale (AFP). Hverken redegørelsen eller pressedækningen oplyser, hvilke europæere der eventuelt hørte den omstridte udveksling.

Financial Times beskriver en betinget advarsel. En ukrainsk deltager sagde til avisen, at et stop var »en klar anmodning« fra den amerikanske præsident (Financial Times). Det beskriver et pres for at få Ukraine til at ændre kurs fremover, ikke en beslutning om at afbryde delingen.

Axios går videre og citerer en ukrainsk embedsmand, der beskriver det som en direkte trussel. En amerikansk embedsmand med direkte kendskab til samtalen afviser den version og siger, at udsendingene blot mindede Kyiv om, at USA leverer landets ammunition og efterretninger (Axios). Afvisningen bekræfter dermed, at den amerikanske støtte blev bragt ind i diskussionen. Ingen af mediernes oplysninger viser, at delingen faktisk er standset.

Den samme amerikanske embedsmand sagde, at Trump giver angrebene på raffinaderierne skylden for de høje brændstofpriser i USA. På dagen for samtalerne, efter en telefonsamtale med Vladimir Putin, bekendtgjorde Trump en aftale om at bringe russisk diesel ud på verdensmarkedet (n-tv). Derefter udstedte det amerikanske finansministerium en tilladelse til handel med russisk diesel, som ellers ville være blokeret af amerikanske sanktioner. Tilladelsen gælder til 7. april 2027 og stiller ikke krav om, at Moskva indstiller angrebene på Ukraines elnet (OFAC).

Derfor fortsætter Kyiv angrebene

Kyiv ønsker en gensidig pause frem for en ensidig. Den 22. september sagde Zelenskyj, at Ukraine var klar til en våbenhvile på energiområdet med Rusland, men tilføjede, at et ensidigt stop ikke havde været på tale (Reuters).

Angrebene er Ukraines forhandlingskort. I en analyse af en russisk raffineringssektor under pres fra ukrainske angreb anslog Det Internationale Energiagentur, IEA, produktionen i juni til omkring 3,8 millioner tønder om dagen, cirka 30 procent mindre end året før (IEA). Tallet viser ikke, hvor stor en del af faldet angrebene har forårsaget, men det giver et billede af den produktion, Moskva kan genvinde. Samtidig har Rusland påført Ukraines elnet store skader forud for vinteren (To Brief). Hvis Kyiv indstiller angrebene alene, opgiver landet dermed sit presmiddel på energiområdet.

Hvad Europa kan og ikke kan erstatte

Washington har brugt dette presmiddel før. CIA-chef John Ratcliffe bekræftede den 5. marts 2025 en pause i delingen af efterretninger, og det meste af delingen via militære kanaler blev standset (Washington Post). Den blev genoptaget den 11. marts efter forhandlinger i Jeddah (AP). USA frøs samtidig den militære støtte, så omkostningen ved at miste efterretningerne alene blev aldrig målt.

Konsekvenserne er konkrete. Ukraine bruger amerikanske satellitbilleder til at vælge mål og amerikanske varsler om russiske angreb til at placere luftforsvaret (Washington Post).

Frankrig fortsatte med at dele sine egne efterretninger under pausen i 2025 og brugte kapaciteter, der ikke afhænger af Washington (Reuters). Paris har ikke oplyst, hvad landet sendte, så det er uklart, hvor meget den franske indsats kunne erstatte.

De tydeligste begrænsninger ligger på andre områder. I januar 2026 beskrev IISS USA som Europas eneste nuværende leverandør af rumbaseret varsling om ballistiske missiler. Det er satellitter, som opdager missilaffyringer fra rummet (IISS). Le Monde skrev i marts 2025, at de allierede muligvis heller ikke kunne videregive efterretninger med amerikansk oprindelse til Kyiv uden amerikansk samtykke (Le Monde).

Europas første politiske reaktion retter sig mod angrebene, ikke efterretningerne. Den 10. oktober foreslog Estlands premierminister Kristen Michal, at Det Europæiske Råd, topmødet for EU-landenes ledere, drøfter hurtigere hjælp til Ukraine med at ødelægge russiske raffinaderier (ERR). Forslaget siger ikke, hvem der skal erstatte USA's efterretninger, hvis delingen bliver standset.

Uanset hvilke ord udsendingene brugte, har Washington trukket sin efterretningsstøtte ind i en strid om Ukraines krigsstrategi, og USA har tidligere sat støtten på pause. Europa kan bidrage med egne efterretninger. Sikkerhedsgarantier til Ukraine, der afhænger af amerikansk rumbaseret varsling om ballistiske missiler, hviler fortsat på en beslutning i Washington.