Fem EU-lande sætter hjemsendelsesfrist

Danmark, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Grækenland mødtes i København 4. september og fremlagde en fælles model for at sende afviste asylansøgere til centre uden for EU. Målet er de første overførsler inden udgangen af 2027. De fem regeringer kaldte det et gennembrud. Men den vigtigste part i enhver aftale, landet der faktisk skal modtage de afviste asylansøgere, har hverken skrevet under, fået navn offentligt eller bekræftet vilkår (Euractiv, WCAX/AP).

Som vi skrev torsdag, har de fem ministre koordineret siden august. Københavnsmødet flyttede derfor projektet fra politisk parole til fælles driftsprincipper. Det flyttede det ikke fra principper til et center, der kan åbne.

Tre principper, ingen adresser

Den aftalte ramme hviler på tre løfter: Centrene skal mindske irregulær migration og svække menneskesmuglernes forretning; de skal overholde EU-retten, internationale forpligtelser og menneskerettigheder; og de skal også gavne værtslandet (Berlingske, Kleine Zeitung). Den nederlandske delegation beskrev de planlagte centre som åbne steder, hvor beboerne kan bo og arbejde, ikke som fængselslignende udrejsecentre (NRC).

Alle ministre lovede tempo. Den danske minister Morten Bødskov sagde, at Danmark forventer at være klar til de første overførsler ved udgangen af 2027. Tysklands Alexander Dobrindt vil have en aftale i år. Østrigs Gerhard Karner vil have mindst ét værtsland på plads inden udgangen af 2026 (UIM Denmark, DW, Heute). Ingen af fristerne hviler endnu på en egentlig diplomatisk aftale. Rwanda har bekræftet, at en delegation fra de fem lande har været på besøg, og at forhandlingerne fortsætter, men landet har ikke givet nogen tidsplan (Euractiv). Uganda er nævnt som mulig kandidat, men ikke offentligt bekræftet. EU-Kommissionen deltog i København som observatør, ikke som forhandler: Bruxelles følger med, men den politiske og diplomatiske risiko ligger hos hovedstæderne (EC Audiovisual).

Loven åbner for overførsler, men ikke for ansvarsfraskrivelse

Centrene skal fungere under EU's nye tilbagesendelsesforordning, som Europa-Parlamentet, EU's direkte valgte lovgivende forsamling, godkendte tidligere i år. Forordningen giver medlemslandene en ny mulighed: En person med en retskraftig afgørelse om hjemsendelse kan sendes til et tredjeland, selv om personen ikke har nogen tilknytning dertil. Betingelsen er, at modtagerlandet formelt har sagt ja og lever op til menneskerettighedskrav (European Parliament, SWP). Forordningen mangler stadig den formelle godkendelse fra medlemslandene i Rådet, hvor EU's ministre stemmer om lovgivning. Det ventes at ske i efteråret (Euronews).

Men et fysisk flyt uden for EU's territorium flytter ikke automatisk ansvaret væk fra afsenderstaten. Landene er fortsat bundet af EU's charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (SWP, EU Migration Law Blog). Ingen aftale fastlægger endnu, hvem der har ansvaret for de overførte personer, hvem der håndterer videre hjemsendelse, hvis oprindelseslandet stadig nægter at modtage dem, eller hvad der sker, hvis værtslandet bryder garantierne. Bødskov sagde, at IOM og UNHCR skal overvåge centrene. AP fandt, at UNHCR ikke var blevet kontaktet med detaljer, mens IOM oplyste, at drøftelserne stadig var undersøgende (WCAX/AP).

Danmark har et særskilt problem. Det danske retsforbehold betyder, at Danmark politisk kan støtte modellen, men må tage et selvstændigt juridisk skridt, før tilbagesendelsesforordningen kan bruges dansk. Det er en ekstra forhindring, som de fire andre lande i gruppen ikke har (European Parliament Denmark).

Alle fortilfælde viser afstanden

Politikken svarer på et reelt problem. Eurostats tal viser, at EU-landene i 2024 udstedte 453.000 afgørelser om udrejse, men kun gennemførte 110.000 hjemsendelser til lande uden for EU. EU-Kommissionens egen vurdering sætter tilbagesendelsesraten i 2025 til 28 %. Det er det højeste niveau i ti år, men betyder stadig, at næsten tre ud af fire personer med udrejsepligt blev i EU (EPRS).

De nærmeste fortilfælde viser til gengæld, hvor stor afstanden er mellem ambition og drift. Italiens aftale med Albanien har siden omlægningen til tilbagesendelsesfacilitet i marts 2025 overført omkring 500 personer. Det oprindelige mål var 3.000 om måneden (Euronews, Pagella Politica). Storbritanniens Rwanda-ordning førte til fire frivillige overførsler, før den blev opgivet, efter at landets højesteret fandt en reel risiko for refoulement, altså at mennesker sendes videre til fare. Amnesty International advarer om, at centre i Rwanda eller Uganda risikerer at blive "grusomme sorte huller" på grund af begge landes dokumenterede menneskerettighedsproblemer (Amnesty).

Frankrig og Spanien viser samtidig grænserne for koalitionen blandt EU's store medlemslande. Emmanuel Macron har kaldt lovgivningen ineffektiv og uforenelig med europæiske værdier. Spaniens Pedro Sánchez har afvist eksterne tilbagesendelsescentre som et "trampantojo", et trompe-l'oeil: noget, der ligner en løsning mere, end det er en (Le Monde, Euronews Spain).

De fem regeringer har nu en model, en tidsplan og et sæt principper. De har endnu ikke et villigt værtsland, en finansieringsplan, et kontrolsystem eller regler, der er prøvet ved domstolene. Uden det er København-modellen stadig et forhandlingspapir.